KONTOR I LAGER I PRODUKTION
Nordsøvej 8
Kombineret kontor-, lager- og produktionslejemål med to porte i gadeniveau. Lejemålet er i dag opdelt i separate sektioner med henholdsvis kontor, lager og produktion. Lagerdelen er isoleret og har port i gadeniveau. Produktionsdelen er indrettet med stort vinduesparti, egen port, tekøkken samt badeværelse. Kontordelen er opdelt i ét storrum og to mindre lokaler.
Lejemålet fremstår fleksibelt indrettet og kan tilpasses flere anvendelsesformål efter lejers behov.
Ejendommen er beliggende i det attraktive og hastigt udviklende Nordhavn, som gennemgår markant byudvikling i de kommende år. Lejemålet ligger over for det kommende kulturcenter for Nordhavn, Tunnelfabrikken, som med madmarked, kontorer, ungdomsboliger samt kunst- og kulturtilbud forventes at blive et væsentligt trækplaster i området.
Ejendommen er placeret i kort afstand til flere kommende metrostationer. Indtil metroen står færdig, er der gode busforbindelser – herunder buslinje 27.